|
April 2025
Generalforsamlingen den 22/3
Kære Socialdemokrater i Roskilde
Tak for en velbesøgt generalforsamling, jeres engagement og deltagelse til jer der kom. Referat fra generalforsamlingen kan downloades her.
Ud over alle de formelle punkter skete der nogle væsentlige ændringer:
Vores vedtægter blev ændret, hovedsagelig som følge af ændringer i standardvedtægterne der blev vedtaget på kongressen i sept. sidste år. Men også lokale ændringer blev tilføjet. De vedtagne nye love kan downloades her.
Af disse skal fremhæves:
- Forretningsudvalget blev afskaffet, idet vi - i højere grad - vil lægge sagerne ud til debat i bestyrelsen, frem for at Forretningsudvalget forlods havde foretaget en "sagsbehandling". Målet er at involvere og engagere bestyrelsen mere. Der bliver dog en "Daglig ledelse" bestående af formand, næstformand og kasserer, som skal tage sig af de daglige rutiner, der ikke kræver bestyrelsesbeslutning.
- Af det hidtidige forretningsudvalgs 5 medlemmer var 2 af dem valgt som bindeled til hhv. vores byråd og region of folketing. Disse 2 vælges nu blandt bestyrelsen. Bestyrelsen består fortsat af 15 personer, hvoraf de 2 er valgt af DSU.
- Der vælges ikke længere suppleanter til bestyrelsen.
Standardvedtægterne indeholdt 2 nye punkter til generalforsamlingens dagsorden:
- Blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer skal vælges en medlemsansvarlig, der skal bistå kassereren med medlemshvervning- og pleje. Jana blev valgt.
- På årets ordinære generalforsamling skal fastsættes partiskatteprocenten for det efterfølgende år. Bestyrelsen havde foreslået nugældende 3% og dette blev vedtaget. I fremlæggelsen af dette nye punkt omtalte kassereren, hvor vigtigt denne indtægtskilde var og hvor vigtigt det var, at vi fik flere mandater og poster end de nuværende, hvis vi skulle bibeholde denne procentsats og at vi har måttet begrænse vores valgbudget (i forhold til KV21) ret meget og derfor måtte sætte tæring efter næring i kommende valgkampe, hvis ikke vi fik flere indtægter i årene fremefter. I debatten blev nævnt en sats på 5%, der fejlagtigt blev opfattet som et forslag. Det var det ikke, vores forslag var på de 3%, netop fordi vi ikke kender det kommende valgs resultat og hvad det afføder af poster (hvor borgmesterposten er uhyre væsentlig at fastholde).
- På baggrund af det pressede valgbudget, blev der opfordret til frivillige donationer via MobilePay 151222 og disse donationer vil ubeskåret gå til forøgelse af valgbudgettet. Det var en opfordring der gav pote, idet der indkom i alt 5.540 kr.
- En del bestyrelsesmedlemmer trådte tilbage og mange nye kom til. I referatet fra generalforsamlingen vil du kunne se, hvem der blev genvalgt og nyvalgt.
Bestyrelsen har sit konstituerende møde på mandag den 7. april.
Vi ønsker alle en god sommer og håber vi mødes i valgkampen.
|