Vi gør klar til KV-valg 25 | Nu starter vi med forberedelserne til den kommunale valgkamp i 2025. Valgdatoen er den 18/11-2025. Ved den forrige valgkamp i 2021 havde vi en del penge at gøre

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

Roskilde Luftbillede

Oktober 2024

I gang med kommunal valgkamp 25

Nu starter vi med forberedelserne til den kommunale valgkamp i 2025. Valgdatoen er den 18/11-2025.

Ved den forrige valgkamp i 2021 havde vi en del penge at gøre godt med. Det skyldtes det gode valgresultat i 2017, som affødte 16 mandater i Byrådet.

Det er sådan at partiforeningens indtægter - udover kontingentet - består af offentlig partitilskud som udbetales en gang hvert år samt af de partiskatter vores valgte medlemmer betaler af de vederlag de optjener.

Det offentlige partitilskud udgør mellem 7 og 8 kroner pr. afgivet stemme til S og partiskatten udgør i dag 3% af valgte medlemmers optjente vederlag. Når vi derfor ved valget i 2017 opnåede et solidt stemmetal, fik vi de efterfølgende 4 år også et stort partitilskud (176.000 i 2021). Da vi opnåede 16 mandater, fik borgmesterposten og en del formandsposter, opnåede vi også et godt grundlag for partiskat. Det blev i 2021 ca. 150.000 kr. Det er beløb pr. år.

Den del af økonomien blev mindre i årene efter 2021. Det offentlige tilskud dalede til ca. 106.000 kr. pr. år og indtægter fra partiskat faldt til ca. 108.000 kr. Altså, alt i alt et fald på 112.000 kr. om året (448.000 kr. i 4 års perioden).

Samtidig har vi (desværre) oplevet et faldende medlemstal. Der har været mindre kontingentstigninger, men de opvejer ikke indtægterne fra de mistede medlemmer.

Det kan blive en svær valgkamp

Trods disse svære odds har Valgudvalget alligevel fundet midler til valgkamp i 2025; ikke lige så mange midler som i 2021, men tæt på. Det kommer dog til at tære på foreningens egenkapital. Derfor skal vi være meget målrettet og forsigtige med, hvordan vi anvender pengene. Alting er også blevet noget dyrere end i 2021.

Sammen kan vi mere

Men - frem for alt - har vi brug for alle jeres frivillige kræfter. Det være sig både til kampagneaktiviteter, arrangementer, husstandsomdeling, opsætning af plakater, pakning og klargøring af materialer til uddeling og til hvervning af nye medlemmer. Vi gør det under sloganet "Sammen kan vi mere" og vi skal sikre at Roskilde fortsat får socialdemokratisk styre (og styrke).

Når vi frivillige mødes, skabes der et socialt samvær. Vi mødes med borgmester og kandidater og lidt politisk snak kan nok ikke undgås. Partiforeningen sørger for at vi bliver ordentlig forplejet. Det har vi ikke sparet på. men det er også den eneste "løn" vi får. Vil du være med, så tilmeld dig til vores formand formand@a-roskilde.dk - vi skal nok finde noget du kan gavne med. Du forpligter dig ikke til noget og vi tager hensyn til din fysiske og tidsmæssige formåen.

Sponsorstøtte

Hvis der er nogen af jer medlemmer der kender en "mand med en papkasse" , altså sponsorer der vil donere stort eller lille beløb til os, er disse velkommen til at kontakte kasserer@a-roskilde.dk for at aftale nærmere. Ønsker du selv at bidrage til valgkamp, kan det ske via MobilePay på 151222, mærk bidraget med "VK25", så er beløbet dedikeret til valgkampen. Vi siger på forhånd tak.

Så i Valgkamp 2025 gælder det om, at 

  1. få så mange som muligt til at stemme på S
  2. at genvinde borgmesterposten
  3. at opnå mange formands- og udvalgsposter

Lige nu har vi 10 mandater, borgmesterposten og to formandspost samt 15 udvalgsposter. I KV25 skulle vi gerne opnå mindst det samme og meget gerne mere.

De bedste hilsener fra
kasserer Flemming Lönqvist