Nu skyder vi den kommunale valgkamp i gang | Kære socialdemokrat Partiforeningen "skyder" nu KV 25 i gang, her i Roskilde, sammen med en national kampagne planlagt af Partikontoret. Der er på tirsdag 19. n

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
2560X1440px Topbanner Tomas Breddam V4

November 2024

Nyt fra formanden

Kære socialdemokrat

Partiforeningen "skyder" nu KV 25 i gang, her i Roskilde, sammen med en national kampagne planlagt af Partikontoret.

Der er på tirsdag 19. november præcis et år til vi skal stemme og her i Roskilde er målet, at vi genvinder borgmesterposten og så mange mandater som muligt.

Historisk har vi ligget på det nuværende antal mandater, men lad os gå efter flere end det

Valgudvalget har lagt en strategi for kampagnen, der vil blive en borgmester kampagne, lokalt forankret - byggende på tillid og fællesskab.

Sloganet i valgkampen vil være:

STOLT AF ROSKILDE

Kalenderen ser foreløbig således ud:

Tirsdag 19. november kl. 07.00-8.00 stations kampagne på Roskilde station

Lørdag 23.november kl. 10-13.00 Torve kampagne på Stændertorvet i Roskilde

Søndag 05. januar kl. 10.30 -13.00 Nytårskur

Lørdag 01. februar kl. 09.00 - 12.00 Præsentation af kandidaterne

Lørdag 08.marts kl. 10.30 - 13.00 Kvindernes internationale kampdag

Lørdag 22.marts kl. 10.00 - 15.00 Generalforsamling med et nyt koncept

Alle ovenstående aktiviteter tages der forbehold for, idet vi kan blive nødt til at ændre på tidspunkter men skriv dem i din kalender og vi vil løbende informere mere om dem.

Jeg kalder nu "alle medlemmer på dæk" og ser frem til at male Roskilde, Jyllinge i Nord, Viby i syd, Trekroner i øst og Svogerslev i vest rød med masser af god dialog med borgerne om den socialdemokratiske politik.

Har du 1 time, måske 2 eller 3? eller flere, så er du velkommen til at hjælpe! Måske har du lyst til at have en koordinerende rolle?

Det kan være alt fra at brygge kaffe, til at gøre kampagne materiale klar, være valgtilforordnede, hænge plakater op og til at koordinere stations kampagner!

Når vi frivillige mødes, skabes der et socialt samvær. Vi mødes med borgmester og kandidater og lidt politisk snak kan nok ikke undgås. Partiforeningen sørger for at vi bliver ordentlig forplejet. Det har vi ikke sparet på. men det er også den eneste "løn" vi får. Vil du være med, så tilmeld dig til vores formand formand@a-roskilde.dk - vi skal nok finde noget du kan gavne med. Du forpligter dig ikke til noget og vi tager hensyn til din fysiske og tidsmæssige formåen.

Sponsorstøtte

Hvis der er nogen af jer medlemmer der kender en "mand med en papkasse", altså sponsorer der vil donere stort eller lille beløb til vores valgkamp, er disse velkommen til at kontakte kasserer@a-roskilde.dk for at aftale nærmere. Ønsker du selv at bidrage til valgkamp, kan det ske via MobilePay på 151222, mærk bidraget med"VK25", så er beløbet dedikeret til valgkampen. Scan evt. nedenstående QR-kode fra din MobilePay App. Vi siger på forhånd tak.

Så i Valgkamp 2025 gælder det om, at

  1. få så mange som muligt til at stemme på 5
  2. at genvinde borgmesterposten
  3. at opnå mange formands- og udvalgsposter

Lige nu har vi 10 mandater, borgmesterposten og to formandsposter samt 15 udvalgsposter. I KV25 skulle vi gerne opnå mindst det samme og meget gerne mere.

Så – vi mødes til valgkamp(agner) fordi vi er ”stolte af Roskilde” og fordi ”Vi kan mere sammen